{"product_id":"chateauneuf-du-pape-cuvee-centenaire-2016","title":"Chateauneuf du Pape Cuvée Centenaire 2016","description":"\u003cp\u003eCuvée Centenaire laves kun i de største årgange og sammensættes af druer fra vinstokke, som i dag er ca. 125 år gamle og kun giver et udbytte på 15 hl.\/ha!. Undergrunden på parcellen indeholder kun lidt kalk, men til gengæld masser af kompakt, blåt ler. Farven skyldes et stort indhold af grafit, som giver vinen en meget karakteristisk mineralsk smag. Desuden er vinmarken ekstremt udsat for Mistral-vinden, som holder bladene og klaserne fri for fugt- og skimmelproblemer. En del af forklaringen bag vinens fantastiske koncentration, finesse og kompleksitet.Gæringen foregår separat efter druesort. Efter presningen bliver Syrah-vinene modnet på en kombination af træfade og betontanke. Sammenstikningen (assemblage) foregår normalt ca. 6 måneder før aftapningen. Vinen er aftappet efter en naturlig dekantering og uden filtrering for et bevare dens intensitet i både smag og aroma.Farven er intens, dyb, rubinrød. I duften kommer der nuancer af solbær og brombær frem, godt pakket ind i mørke krydderier. Smagen er spækket med både velouragtige og mere voldsomme toner, som efter lidt iltning harmonerer meget godt sammen. Nuancerne af brombær og solbær som dominerede i duften giver plads til skovbund og læder, men også lidt lakrids og bitter chokolade. Vinen slutter ekstremt harmonisk og delikat - på trods af sin høje alkoholprocent.Vinen bør serveres f.eks. til lam, okse eller vildt... eller nyd den bare uden mad til, som den kæmpe vin den nu engang er!\u003c\/p\u003e\n\u003cdiv class=\"page\" title=\"Page 1\"\u003e\n\u003cdiv class=\"layoutArea\"\u003e\n\u003cdiv class=\"column\"\u003e\n\u003cp\u003eDistriktet\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSelvom det kan være svært at adskille historien fra legenden, ser det ud til, at dyrkningen af de første vine i området blev sat i gang af paverne i Avignon i begyndelsen af 1300-tallet og især af Pave Clement V (født i Bordeaux) og Pave Jean XXII. Oprindeligt var det først og fremmest hvidvine, der produceredes på skråningen, som lå ved Châteauneuf-Calcernier – pavens ferieslot i nærheden af byen Avignon. Efterhånden overtog rødvinene førstepladsen, og ligesom Hermitage rødvinene i starten blev brugt til at \"forbedre\" Bordeauxvinene med, blev Châteauneuf-vinene blandet med Bourgognevinene for at give dem mere styrke.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eChâteauneuf-du-Papes rødvine må produceres på 13 forskellige druer efter lovgivningen. Sammensætningen af druerne i vinen er sammen med fremstillingen og jordbundsforholdene den vigtigste faktor for kvaliteten. Druer som Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault er dem, som giver de bedste kvaliteter. I dag udgør rødvinene mere en 90 % af produktionen, men de få hvidvine som findes, er nogle af de mest interessante hvidvine i Frankrig, og kan fint tåle 4-5 års modning. De laves hovedsageligt på Grenache Blanc, Clairette, Roussane og Bourboulenc.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eFamilien Brunel har dyrket vin i det sydlige Rhône siden det 17. årh., og siden 1954, hvor Domaine Les Cailloux egentligt bliver grundlagt, er producenten blevet betragtet som en af de mest sikre producenter i området. Den aktuelle ejer, André Brunel, overtog vingården i 1971, og det er ham, der har løftet Les Cailloux ind blandt eliten i Châteauneuf-du-Pape. Han introducerede en streng kontrol af dyrkningen i vinmarkerne, med mindre udbytte, men større kvalitet - han var en af de første i området til at indføre plantning af græs mellem rækkerne og fjerne brug af kemikalier i vinmarkerne - og udstyrede kælderen med moderne udstyr.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDet var André Brunel, der tilføjede hovedparten af de 40 ha. vinmarker, man i dag ejer i Côte du Rhône- appellationen, og 30 ha. i IGP (Vins de Pays) til de 20 ha. i Châteauneuf-du-Pape. I 1989 lavede han for første gang vinen Cuvée Centenaire, som i dag er husets flagskib, og en af de meste efterspurgte Châteauneuf-du-Pape-vine på markedet. Siden 2012 er André Brunels søn Fabrice (5. generation) trådt ind i firmaet - fremtiden i familien er således sikret!\u003c\/p\u003e\n\u003c\/div\u003e\n\u003c\/div\u003e\n\u003c\/div\u003e","brand":"Dog Point Vineyard","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":43455000838366,"sku":"DV11279","price":1295.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0659\/8950\/9342\/files\/dahlsvine-ChateauneufduPapeCuveeCentenaire2016.png?v=1720100634","url":"https:\/\/lyslade.shop\/products\/chateauneuf-du-pape-cuvee-centenaire-2016","provider":"Dahls Vinhandel","version":"1.0","type":"link"}